Mandag morgen var Wilhelm og Thomas stået tidligt op for at se solopgangen over Øresund ved Skodsborg. Vi er heldigvis så priviligerede at det blot er to kilometer igennem skoven for at komme ned til vandet.

Wilhelm vågnede med et sæt og det første han sagde var “Jeg elsker dig far”, noget han har gentaget en del gange de seneste dage, men lidt senere på dagen viste det sig, at det nok nærmest var i søvne han sagde det for han havde ingen erindring om at han havde sagt noget som helst før vi sad i bilen 6:15 på vej til Skodborg.

Wilhelm var ikke helt tilfreds med at Thomas begyndte at synge Se, nu stiger solen af havets skød, så Thomas undlod at synge den færdig, men særligt andet vers er en smuk start på dagen:

Jeg vil ånde luften i fulde drag
Synge Gud en sang for den lyse dag
Takke ham, at morgenen mig end er sød
At mig dagen fryder, trods synd og død

Jakob Knudsen, 1891

Søndag aften, da vi aftalte at stå tidligt op overvejde vi for et øjeblik om vi skulle snuppe badebukserne med. På grund af Corona-nedlukningen var omklædningsrummet spærret af, så det var ærgerligt … eller måske var det fordi vi opgav i sidste øjeblik at tage badetøjet med. Det blæste og der var bølger, men solopgangen var ikke til at tage fejl af og vi nød en far og søn tur sammen den morgen.